|
|
|
|
|
|
|
Skriv her spørgsmål, debatoplæg mv. som du vil snakke med de øvrige medlemmer om.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Per Nielsen, 136E | 31/03-2021 | Kunne det være en idé i lighed med Afd. C at have en lukket Facebook gruppe, kun for ejere, hvor man nemmere kunne diskutere emner med hinanden. Når det her er det eneste forum vi har så hænger vi jo også vores vasketøj ud her, hvilket vi form. ikke ønsker. Det kunne også være småting som at vi f.eks. i weekenden bemærkede at der var stillet en lænestol ud på en terrasse i et tomt hus. Det fortalte vi så til receptionen istedet der tog den ind. |
|
|
|
|
Peter Nowack | 30/03-2021 | Landal har sendt priser på forskellige møbler ud til alle ejerne. Dette skal betragtes som et tilbud for husejere, der gerne vil have lidt inspiration og i forvejen har planer om nye møbler.
Mange huse har igennem de senere år fået nye møbler og har ikke behov for en udskiftning.
Jeg ved også, at en del husejere har et godt samarbejde med Lauridsen Møbler i Nr. Nebel.
Det er også helt ok.
Det ideelle er selvfølgelig, at alle huse bliver udlejet gennem Landal, så vi kan få så god en formidlingsaftale som muligt.
Men det står alle frit for at prøve andre udlejningsfirmaer.
Jeg har imidlertid kun hørt, at dette giver en masse problemer og i hvert fald ikke flere penge til husejerne. Det har også vist sig at være en stor ulempe ved et evt. hussalg.
Endelig gør det arbejdet sværere ved renoveringer af husene, da vores håndværkere ikke kan få adgang via kode fra Landal.
Jeg har også erfaret, at flere efter års alternative udlejninger vender tilbage til Landal.
I øvrigt er det ikke hensigtsmæssigt at kritisere Landal her på hjemmesiden, da det vel kun kan have en negativ effekt på huspriserne.
Mail i stedet til mig. Bare et godt råd.
Jeg tager jeres bemærkninger med til mødet om formidlingsaftalen den 20. april |
|
|
|
|
Grethe og Torben 130B og 144B | 30/03-2021 | Vi kan kun tilslutte os de andres kommentarer vedr udlejning/Landal.
Og samtidig, så synes vi virkelig at det er flabet at få tilsendt en mail om et ønske om nye møbler for at gøre husene ens.
Vi har skiftet stort set alle møbler i begge vores huse, og selvom det måske ikke er meningen, så synes jeg at det er for dårligt at husene ikke er tjekket inden I sender en sådan mail ud.
Samtidig er vi rystet over at finde ud af at de gange vi har været i vores huse for at renovere eller hovedrengøre, at vi så potientielt har mistet udlejninger i begge huse.
Vi synes, som nogle af de andre også at der skal kigges nærmere på fordelingsprocenten, da det er os der har alle udgifter vedr vores huse. Både på fordelingen af udlejningen og på el.
Her tænker vi især på at Landal tjener på el når vi ejere er i husene |
|
|
|
|
30/03-2021 | Det er os der har husene , det er os der betaler for adgangen til badeland , TV / Internet , Genbrugsordning, Flexcontrol, samt står for det udvendige vedligehold i vores afdeling
Landal har kun udgift til at styre Bookningerne / Markedsførring / Rengøring
Måske det var en god ide at få det med til næste generalforsamling , og så kigge på procentfordelingen mellem Landal og Ejer, jeg synes selv den er helt skæv
Og deres VIP fordele har ikke den store værdi , specielt ikke efter at Wellness ikke er med mere |
|
|
|
|
Freddy Kristensen | 29/03-2021 | Det med manglende udlejning, kan vel ikke komme bag på nogen, vi har ingen gæster haft siden d, 12 dec, og med hensyn til møblerne, kan jeg kun give dig ret, desuden er der mange der har skiftet møblerne inden for de sidste år, vi har ihvertfald, og så længe vores møbler er i orden, kan de ikke pålægge os at skifte dem ud. |
|
|
|
|
Peter Nowack | 29/03-2021 | Landal gør sikkert, hvad man kan for at leje vore huse ud, men det er svært i øjeblikket.
Jeg har ikke hørt, at andre udlejningsfirmaer kan gøre det bedre.
Hvis husejere gør opmærksom på, at huset skal renoveres i en periode, tæller det ikke med som en booking.
Hvis I ikke lejer ud gennem Landal, mister I jo muligheden for at få service gennem centret, og vi kan i ejerforeningen ikke umiddelbart få adgang til jeres hus, hvilket besværliggør vores renoveringsarbejde. |
|
|
|
|
Joan Buchholtz | 29/03-2021 | Vi må ærligt indrømme at vi også kraftigt overvejer at begynde at udleje gennem andet bureau, da Landal kun har formået at udleje vores hus 1 eneste dag i 2021indtil dd. Vi har tilladt os selv at benytte huset i 2 weekender men indenfor de 14 dage før, hvor huset ikke var udlejet. Når vi så finder ud af, at vi straffes for selv at være i huset, hvor der bl.a er lavet hovedrengøring, bliver jeg harm !
Alt er renoveret og der er udskiftet møbler løbende. Jeg synes det er på tide at vi snart får mere kredit fra Landal og så fantastiske er deres VIP fordele i vores optik heller ikke. Da vi købte var det også pga. Wellness afdelingen, som nu formentlig skal nedlægges. Den møbelpakke der er valgt bryder jeg mig personligt ikke om, da den ikke just er børnevenlig til chokoladefingre mm. Ej heller særlig robust. Vi ved jo at der både hoppes på borde og stole og det ser temmelig skrøbeligt ud.
Jeg synes Landal glemmer, at det er vores huse og ikke deres.
Blot en mening !
Mvh Joan Buchholtz |
|
|
|
|
Peter Nowack | 28/03-2021 | Flere husrækker er jo istandsat og malet gennem de seneste år.
Fem rækker er ved at blive klar til maling her i maj / juni.
Derfor er det nu 148 rækken, der står for tur og herefter sikkert 150 rækken. |
|
|
|
|
Per Nielsen | 28/03-2021 | Hej Peter. Hvorfor er jeres husrække så hårdt ramt som jeg kan se det er, altså af råd ud mod terrassen? Det er jo meget voldsommere end de fleste andre husrække? Forsiderne ovre i jeres og de omkringliggende rækker er jo også mere medtaget af alger? |
|
|
|
|
Lars Rømer | 27/03-2021 | Jeg har ikke huset i nogen form for udlejning. Er der i forbindelse med ventilerne behov for adgang til huset 146f må i endelig skrive, så vil jeg få lavet en adgang. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|