|
|
|
|
|
|
|
Skriv her spørgsmål, debatoplæg mv. som du vil snakke med de øvrige medlemmer om.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Peter Nowack | 25/09-2020 | Bidraget for benyttelsen af badelandet har aldrig omfattet wellness. |
|
|
|
|
Jonna Koch | 23/09-2020 | Vi hørte til generalforsamlingen at wellness afdelingen måske ikke bliver åbnet igen, hvis det er tilfældet, mener vi at ejerafgiften til centeret skal nedsættes, da vi mener at det er en forringelse Af det produkt / aftale vi betaler for. |
|
|
|
|
Herman Høj Kristiansen | 23/09-2020 | Jeg har i dag set på træerne bag 138 sammen med Peter, og de bliver beskåret til vinter. |
|
|
|
|
Jonna Koch | 20/09-2020 | Er det muligt at få beskåret hegnet mod vest blok 138 |
|
|
|
|
Peter Nowack | 31/08-2020 | Bestyrelsen har indhentet byggesagkyndig rådgivning, og vi vil meget snart fremlægge en rapport på vores hjemmeside.
Beklædningen på Skipperhusene er lavet af grantræ, der desværre er svampeangrebet. Bestyrelsen er ved at indhente tilbud, som også bliver fremlagt.
Vi kan sagtens blive ved med at udskifte brædder og male, men efter vores mening vil denne løsning i længden blive alt for dyr.
Derfor vil vi foreslå at udskifte den udvendige beklædning med et andet materiale, som kan holde i mange år.
I hører nærmere, når vi har noget nyt at fortælle.
Har I husket at tilmelde jer til generalforsamlingen og den efterfølgende middag? |
|
|
|
|
Niels C | 27/08-2020 | Hej
Vi har sandsynligvis ikke mulighed for at deltage på dette års generalforsamling, hvilket er meget uheldigt i forhold til denne meddelelse om at der ønskes bestemmes et meget afgørende punkt i forhold til ejerforeningens fremtid og fremtid for medlemmerne.
I forhold til min erfaring fra andre ejerforeninger, så kan jeg slet ikke forstå, hvordan bestyrelsen mener, at det er unødvendigt at der skal en byggesagkyndig rådgiver ind over denne gennemgribende entreprise. Både det, og at man ikke mener, at der skal indhentes flere tilbud på opgaven - gerne i samråd med byggeteknisk rådgiver - er jeg helt uforstående over for. Det må bero på en misforståelse, at jeg har fået denne opfattelse at man giver den nuværende tømrer carte blanche til en millionopgave.
Vi overtog et pænt hus i marts 2020 - 142D. Jeg kan slet ikke genkende, at der er fugtproblemer i vores hus. Om det er pga. de nye udluftningshætter ved jeg ikke, men jeg kan ikke se det mindste tegn på dannelser af fugt.
Hvis der er tale om en bygningsfejl, så må man formode at det er tilfældet på alle huse, men så stemmer det bare ikke overens med, at der ikke tegn på fugt i nogle huse. Hvordan er man kommet frem til at det er en bygningsfejl, der er gennemgående for alle huse - Har en byggeteknisk rådgiver tilkendegivet dette?
Jeg kunne da godt finde på at bestille en byggeteknisk rådgiver udelukkende til mit hus, for jeg vil aldrig kunne acceptere en udskiftning af eksteriør som ikke fejler det mindste.
Skulle det vise sig, at der skal ske en udskiftning, så vil det være økonomisk smartest at lade den enkelte bolig betale udgiften, da man så vil kunne trække beløbet fra i håndværkerfradrag.
I forhold til den kommende generalforsamling, så kan bestyrelsen ikke stille som et "luftigt" punkt, at man skal beslutte "den ene løsning eller den anden" ud fra materiale der bliver udleveret kort før eller på dagen for generalforsamlingen.
Der skal foreligge et klart gennemarbejdet forslag med pris, omfang af entreprisen osv. som i givet fald så vil skulle besluttes på en ekstraordinær generalforsamling på et oplyst grundlag, hvor bestyrelsen kan få mandat til at gå videre med det medlemmerne beslutter.
Mvh
Niels Christensen
142D |
|
|
|
|
Hans og Bente | 06/08-2020 | Hej Peter Nowack.
Vi forstår ikke din kommentar mht at det ikke kan sendes i udbud.
Med så stor en udskiftning hvert år, så kan det sagtens sendes i udbud. |
|
|
|
|
Peter Nowack | 03/08-2020 | Skaderne på vores huse skyldes svampeangreb, og konklusionen fra vore eksperter er bl.a.:
"Der er ikke indbygget udluftning af facade ved over- og underside af vinduer. Dette forringer udluftning bag facade-beklædning."
Skaderne på facadebeklædningen er repareret ved opdagelse og er udført efter timebetaling. Et sådant arbejde kan ikke sendes i udbud. |
|
|
|
|
Hans og Bente | 03/08-2020 | Vi er helt enige med Bitten og Michael. Ønsker dog at tilføje, at når man får udført arbejde for kr. 563.000,00 over to år, så kan det undre os at opgaven ikke er sendt i udbud.
Vedr. beklædning, så kan vi nævne at vi ejer et sommerhus, hvor der overhovedet ingen problemer er med træbeklædningen.
Bliver der måske brugt forkert type maling? |
|
|
|
|
Peter Nowack | 02/08-2020 | Hej Bitten og Michael
I peger på meget relevante problemstillinger, som vi også har været omkring i bestyrelsen.
Vi har i samarbejde med Afdeling C, som også har Skipperhuse fået foretaget en ekspertgennemgang af husene. Og der er tale om konstruktionsfejl, men desværre er det ikke muligt at komme efter byggefirmaet.
Vi har stor tiltro til vores tømrerfirma.
Generalforsamlingen skal vælge mellem to løsninger, som begge er dyre. Enten skal vi fortsætte med dyr vedligeholdelse og maling eller udskifte den udvendige beklædning af husene.
Vi er ved at få udarbejdet nøjere beregninger og forskellige tilbud, som vil blive forelagt senest på generalforsamlingen, men forhåbentlig før.
Venlig hilsen
Peter Nowack
formand
Afdeling A
Seawest |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|